Det bliver spændende, jeg har selvfølgelig et par spørgsmål til Regionspolitikerne.

Tak for de mange hilsner i anledning af endnu en fødselsdag - de er blevet læst hver og en og enkelte endda kommenteret.

Som medlem af beskæftigelses- og uddannelsesudvalget har jeg sat følgende punkt på dagsordenen til d. 18 maj 22.

Med baggrund i henvendelser fra borgere i Brønderslev Kommune, som har eller har haft en sag kørende indenfor teamet ”Tværfaglig indsats” omkring sygedagpenge og jobafklarings og ressourceforløb, anmoder jeg udvalget om opbakning til at få igangsat en undersøgelse fra en uvildig instans om vi i denne afdeling:

 følger gældende vejledninger og lovgivning for dette område, eller forlanger vi mere,
 behandler og vejleder sygemeldte borgere ordentligt og med respekt,
 at vi ikke forlanger og forlænger afgørelser, ved at kræve unødvendige lægeerklæringer,
Baggrunden for anmodningen skal ses i nævnte henvendelser fra borgere, der af sagsbehandlere føler sig mistænkeliggjort i deres sygdomsforløb og ikke føler de får den nødvendige støtte og hjælp. Borgere der føler et hyppigt skift af sagsbehandlere. Borgere der frygter at skulle i gennem et sagsforløb i dette team.

Nedennævnte artikel er hentet fra Nordjyske søndag d. 13. februar 22.
Jeg vil som politiker have rette information i rette tid, får jeg ikke det - så bliver jeg vred.

BRØNDERSLEV: En decideret skandalesag kan være på vej i Brønderslev Kommune.
I starten af 2022 kunne Nordjyske fortælle, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde konstateret "kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden" på plejecenteret Margrethelund i Dronninglund.
Men i kølvandet på balladen viser det sig, at forvaltningsdirektøren Henrik Aarup-Kristensen har undladt at give tilstrækkeligt med indsigt i sagen til de politikere i kommunens ældreomsorgsudvalg, der fulgte sagen. Det kan Nordjyske i dag afdække.
Resultatet er blevet, at det i stedet har været en ny udvalgsformand, der efter nytår har stået i spidsen for den politiske behandling af sagen. Og det giver i den grad kritik.
Både Klaus Riis Klæstrup (V) og den tidligere udvalgsformand Ole Jespersgaard (S) mener, at de derved er frataget en mulighed for at handle konsekvent i sagen. Eksempelvis kunne sagen have fået ansættelsesmæssige konsekvenser i forvaltningen, fastslår de begge. Men det blev altså undgået ved manøvren med at skubbe den politiske behandling til efter nytår.
Forvaltningsdirektør Henrik Aarup-Kristensen afviser overfor Nordjyske at forklare sig.
- Jeg tror ikke, jeg har lyst til at gå ind i en debat med politikerne. Så jeg ønsker ikke at udtale mig i den her sag, siger han.
Politikernes opfattelse får opbakning fra landets to førende eksperter i offentlig forvaltning, Sten Bønsing og Roger Buch. De mener også, processen er kritisabel.
Det er jo helt rigtigt, at politikerne er blevet frataget en handlemulighed. Der var mange ting, som udvalget kunne have gjort, siger Sten Bønsing, der er er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
Den analyse støttes af Roger Buch, der er samfundsforsker og ekspert i kommunal forvaltning ved DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Det er politikernes ansvar, at tingene er i orden, og de kan ikke sikre det, hvis de ikke får besked om problemerne, siger Roger Buch.


ET VÆRDIGT ÆLDRELIV?
Chokerende forhold på nordjysk plejehjem - beboeres helbred i fare

Politikere følger sag tæt
Det er som nævnt Henrik Aarup-Kristensen, der står i spidsen for forvaltningen "Sundhed & Velfærd" i Brønderslev Kommune. Derfor er han øverste ansvarlig for blandt andet plejecenteret Margrethelund, som i sommeren 2021 kommer i offentlighedens fokus efter en række sager om uværdige forhold og tvivlsom pleje for beboerne på stedet.
Efter sagerne vedtager politikerne i Brønderslev Kommunes ældreomsorgsudvalg en lang række af initiativer for at forbedre forholdene på plejecenteret. Udvalget ønsker desuden at få månedlige opdateringer - for at følge udviklingen på Margrethelund.
Udvalgsformand Ole Jespersgaard (S) udtaler sig i flere omgange meget kritisk om sagerne - og her efterfølgende har han da også fortalt, at han allerede dengang mente, at sagerne skulle have haft personalemæssige konsekvenser.
Men i sommeren 2021 bliver det ved den løftede pegefinger.
Forløbet undrer
Forventningen fra politisk side er, at udviklingen er positiv på Margrethelund. Men Styrelsen for Patientsikkerhed viser ved et varslet tilsynsbesøg 7. december, at situationen er langt værre end antaget. I første omgang får man en mundtlig evaluering, mens der senere vil komme skriftlige tilsynsrapporter.
På den baggrund bliver byrådspolitikerne orienteret i en mail umiddelbart efter. Der fortælles ikke i detaljer om tilsynet, men det konstateres, at der er fundet "flere alvorlige udfordringer". Forvaltningsdirektør Henrik Aarup-Kristensen skriver desuden, at man "forventer desværre, at rapporten bliver meget kritisk". Forvaltningen tilkendegiver, at man vender tilbage, når tilsynsrapporterne foreligger.
17. december får Brønderslev Kommune så et skriftligt udkast til tilsynsrapporterne. Her fortælles om ”kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden”, og der udstedes mere end 50 krav og påbud overfor plejecenteret.
Men trods alvoren sendes de foreløbige tilsynsrapporter ikke til de ansvarlige politikere i ældreomsorgsudvalget.
Vi burde jo have været orienteret bedre. Tænk engang hvis jeg var blevet bedt om at svare på spørgsmål omkring dem fra eksempelvis pressen. Det havde da set dumt ud, at jeg så slet ikke vidste, at de eksisterede i skriftlig form, siger Ole Jespersgaard (S).
Han var på det tidspunkt stadig udvalgsformand - men skulle dog fra nytår afløses af Carsten Ullmann Andersen (DF).
- Men det undrer mig da helt vildt, da det viser sig, at rapporterne faktisk er kommet 17. december. Jeg er ikke i tvivl om, at man fra forvaltningen vil sige, at det handler om, at det var en foreløbig rapport. Men hvad skulle der ske ved, at vi havde fået den, spørger Ole Jespersgaard - og minder om, at han og de øvrige udvalgsmedlemmer hele tiden har ønsket at følge sagen om Margrethelund meget tæt.
Får ikke rapport at se
Trods sin formandsstatus får Ole Jespersgaard faktisk slet ikke de skriftlige rapporter at se, inden han ved nytår fratræder. Han føler, at forvaltningen har forsøgt at sætte ham uden for indflydelse.
- Jeg er meget skuffet over det. Jeg har været ældreomsorgsudvalgsformand i sammenlagt otte år - og jeg har også i fire år været formand for socialudvalget. Så jeg føler jo, at jeg har en faglig ballast at bidrage med. Men jeg ved snart ikke, om der er noget i den her sag, der kan chokere mig mere, siger han og tilføjer:
- Hvis jeg havde fået rapporten at se, så tror jeg, at jeg ville have indkaldt det gamle ældreomsorgsudvalg til et ekstraordinært møde. For det var jo noget kontroversielt skidt, der lå i udtalelserne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Havde forvaltningen grund til at være nervøse for, at I skulle holde sådan et møde?
- Jeg ved det ikke. Men vi var i hvert fald meget kritiske overfor det, der foregik (i sommeren 2021, red.). Jeg syntes, at det var noget rod, og når man så et halvt år senere kunne se, at det ikke var bedre, så havde vi jo nok handlet på det.
Hvad skulle argumentet være for at præsentere sagen for et nyt udvalg i stedet?
- Det er selvfølgelig nogle gange en fordel at få nye øjne på ting. Men jeg tænker da, at det er mærkeligt i det her tilfælde. Som ny (udvalgsformand, red.) har du jo mere brug for at læne dig op af en forvaltning - end en erfaren udvalgsformand har brug for.
Ifølge Ole Jespersgaard får han først indsigt i papirerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed, umiddelbart inden de offentliggøres for alle andre 12. januar.
Tilslutter sig kritik
Byrådsmedlemmet Klaus Riis Klæstrup (V) har været medlem af ældreomsorgsudvalget på begge sider af nytår. Også han er betænkelig ved den måde, som forvaltningsdirektøren Henrik Aarup-Kristensen har ageret på.
- Jeg kan jo kun sige, at jeg kan tilslutte mig Ole Jespersgaards undren. Han var formand for ældreomsorgsudvalget til 31. december, og så er den faktisk ikke længere.
Klaus Riis Klæstrup kan heller ikke se noget argument for at tilbageholde de foreløbige tilsynsrapporter. Han minder desuden om, at der faktisk var to uger at gøre godt med inden nytår.
- Der er mange dage fra 17. til 31. december. Ole Jespersgaard burde have været kontaktet - og direktøren burde have foreslået at indkalde til et ekstraordinært orienteringsmøde i ældreomsorgsudvalget. Det havde været rettidig omhu, og det skete ikke.
Ville det overhovedet have gjort nogen forskel, at I havde været orienteret 17. december?
- Nu sidder vi jo ikke med personaleansvar i ældreomsorgsudvalget (det gør økonomiudvalget, red.), men der kunne jo godt være sket noget i tiden inden nytår - måske røget et hoved højt oppe. Der er i hvert fald nogen, der ikke har gjort det, som de skulle, fastslår Klaus Riis Klæstrup.
Hvad skulle motivationen være for at gemme det til et nyt udvalg og en ny formand?
Jamen, jeg kan jo godt forstå, at man stiller det spørgsmål. Det eneste jeg kan sige er, at der går jo ofte lang tid, inden et nyt udvalg kommer ind og handler på ting.
Eksperter: Politikere burde være orienteret
Som nævnt indledningsvist mener to af landets førende eksperter i forvaltningsret, at der er god grund til at stille spørgsmålstegn ved forvaltningsdirektørens ageren. Professor Sten Bønsing mener således, politikerne burde være orienteret bedre - allerede 17. december:
- Det vurderer jeg, fordi der er tale om et ret omfattende og alvorligt forhold. Det er jo nogle ret omfattende kritikpunkter, som Styrelsen for Patientsikkerhed har. I sig selv er det jo alvorligt, så det bliver man nødt til at orientere ledelsen om - og det er jo udvalget, siger han.
Roger Buch er enig, og han bider desuden mærke i, at der fra forvaltningen side faktisk ikke stilles de store spørgsmål ved den kontroversielle rapport. Forvaltningen oplyser således, at man "har ikke de store bemærkninger" til den.
- Da forvaltningen jo ender med ikke at have væsentlige indvendinger til konklusionerne - burde forvaltningen efter min vurdering helt åbenlyst have informeret politikerne. Som det også ses i forløbet reagerer politikerne straks, fordi sagen er så alvorlig. Det ville de formentlig også have gjort i december, så derfor mistes en måned i forhold til politikernes mulighed for at reagere, siger Roger Buch.
Politisk uenighed
Resultatet af det ovenstående er, at det først er på ældreomsorgsudvalgsmødet 12. januar, at der gives en grundigere orientering om tilsynsrapporterne.
- Altså vi fik jo at vide, at forvaltningsdirektøren (Henrik Aarup-Kristensen, red.) og den nye udvalgsformand (Carsten Ullmann Andersen, red.) havde taget en beslutning om at orientere udvalget på den her måde. Og jeg kan jo ikke referere fra mødet, men jeg kan sige, at de får kritik for den fremgangsmåde på udvalgsmødet, siger Klaus Riis Klæstrup.
Først på selve mødet får politikerne i ældreomsorgsudvalget udleveret den skriftlige rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Politikerne beslutter derfor at holde et ekstraordinært møde to dage senere, fredag 14. januar.
Efter det ekstraordinære møde giver den nye formand Carsten Ullmann Andersen (DF) opbakning til de kommunale ledere. Men ifølge Nordjyskes oplysninger er der dog flere i det politiske landskab, der mener, at formandens opbakning til forvaltningen var unødvendigt stor. Om det siger Klaus Riis Klæstrup:
- Jeg slår mig til tåls med Carstens udtalelser, men jeg kan da sige, at vi følger sagen meget nøje. Det sidste søm er ikke slået i, for nu vil vi se handling. Og forvaltningen skal bruge de værktøjer, som de nu har fået til at bringe orden i forholdene.
At flere deler holdningen fra Klaus Riis Klæstrup kan man blandt andet konstatere, da der 19. januar er økonomiudvalgsmøde. Arne M. Jensen (S) har fået sagen på dagsordenen, og han kritiserer informationsniveauet fra forvaltningen.
Efter mødet er der dog igen opbakning til de kommunale ledere - men borgmester Mikael Klitgaard (V) slår dog også ret klart fast, at "der er tale om en løftet pegefinger".
Ny formand forstår kritik
Den nytiltrådte formand Carsten Ullmann Andersen (DF) kan godt forstå kritikken af, at det gamle ældreomsorgsudvalg ikke blev orienteret bedre.
- Ja, umiddelbart, kan det jo godt undre. For de har jo stadigvæk haft ansvaret indtil 1. januar, siger Carsten Ullmann Andersen og fortæller, at han første gang er til møde om sagen 4. januar.
Har det været lettere for forvaltningsdirektøren at have med en ny formand som dig at gøre?
- Det er hypotetisk, så det ved jeg jo ikke. Men det er rigtigt, at jeg er nødt til at kunne stole på rådgivningen, og det jeg får at vide fra forvaltningen. Men alt det, der ligger forud (for tiltrædelsen, red.), ved jeg ikke rigtigt, om jeg vil have en mening om.
Eksempelvis påpeger Carsten Ullmann Andersen, at det kan være svært for ham at danne sig et indtryk af forløbet ud fra gamle udvalgsreferater, hvor der eksempelvis er "givet en orientering".
- Det er jo svært at sætte mig ind i, hvor dybtgående sådan en debat og en orientering har været, siger han.
Carsten Ullmann Andersen har vel at mærke også været byrådsmedlem i den foregående periode. Men han anerkender, at en erfaren formand formentlig har større ballast - og måske også gennemslagskraft.
- Det er klart, at man oparbejder selvfølgelig en forståelse for det politiske virke, som måske bliver en anden, når man er udvalgsformand. Men om man derved får mere eller mindre behov for sparring og støtte fra forvaltningen, det kan jeg ikke sige endnu, siger Carsten Ullmann Andersen.
Nordjyske har som nævnt indledningsvist præsenteret Henrik Aarup-Kristensen for kritikken. Men han ønsker altså eksempelvis ikke at svare på, hvorfor politikerne ikke fik det skriftlige materiale allerede 17. december.
Og han svarer dermed heller ikke på, hvad motivationen var for at gemme sagen, til Carsten Ullmann Andersen (DF) var tiltrådt som ny udvalgsformand.

Der har været stille her på siden efter KV-21 var overstået, et valg som gav mig muligheden for at fortsætte i kommunalbestyrelsen i Brønderslev kommune, hvilket jeg er utrolig stolt over. Tak for det.
Venstre i kommunen fik samlet set et rigtig godt valg, hvilket må betyde at vi gør det nogenlunde. Den efterfølgende konstituering er for mit vedkommende taget til efterretning. Jeg har fået mulighed for at fortsætte i de 2 udvalg jeg de seneste 4 år har siddet i, Ældreomsorgsudvalget og Beskæftigelses- og uddannelsesudvalget hvilket jeg ser frem til.
Jeg skal ikke bruge 3-4 mdr. til at sætte mig ind i disse områder, jeg er klar til at tage fat på de udfordringer og opgaver vi har inden for de 2 udvalgsområder, hvilket jeg vil komme ind på i løbet af den næste tid.

Godt Nytår.